Dansker burede datter inde: Nu er dommen faldet

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Han burede sin treårige datter inde.

Lige nu læser andre også

Han lukkede sin treårige datter inde bag gitteret i et skraldestativ hvor han efterlod hende helt alene.

Beslutningen om at bure datteren inde har nu medført, at han selv er blevet idømt en fængselsstraf, hvorfor han inden længe selv vil finde ud af, hvordan det føles.

Fængselsstraffen faldt for ulovlig frihedsberøvelse af datteren samt for at have udøvet vold mod storesøsteren.

Den afgørelse er byretten i Næstved nået frem til i straffesagen mod en 37-årig far fra Sydsjælland.

"Han blev dømt efter anklageskriftet og idømt fem måneders fængsel. Der var tale om en såkaldt kombinationsdom, hvor tre af månederne blev ubetinget fængsel, mens de to sidste måneder blev gjort betingede med vilkår af samfundstjeneste," bekræfter senioranklager Charlotte Skovmand fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til B.T.

Selv nægter faren sig skyldig i begge forhold, han var tiltalt for: Frihedsberøvelse mod den ene i 2022 og vold mod storesøsteren året før.

Han erkender i forbindelse med voldsforholdet at have kastet en lighter i ren og skær frustration. I samme ombæring nægtede han at have fortsæt til at ramme datteren, som dengang var fem år.

Til trods for, at han nægtede at have fortsæt til at ramme datteren, blev hun ramt midt i panden med så står kraft, at hun fik et let gabende sår på knap en centimeter, som bagefter måtte limes på skadestuen på det lokale sygehus.

Hvis der ikke er forsæt til at ramme nogen, er der i juridisk forstand ikke tale om vold. Som følge af hendes skader, så gav domsmandsretten dog anklagemyndigheden ret i, at lighterkastet skulle betragtes som vold efter paragraf 244 i straffeloven.

I anklageskriftets andet forhold, hvor en anden datter på dengang tre år blev placeret i et skraldestativ i en lade, indtil hun blev fundet grædende og med tis i bukserne af sin mor, fandt retten pigens far skyldig i tiltalen om frihedsberøvelse.

Anbefalet til dig