Den 1. oktober træder det i kraft: Påvirker samtlige hundeejere

Nyheder
Foto: Shutterstock
Den 1. oktober bliver det lovligt igen.

Lige nu læser andre også

Den 1. april trådte en regel i kraft, som påvirkede samtlige danske hundeejere. Her blev det nemlig ulovligt at lade sin hund rende uden snor på de danske strande.

I vinterhalvåret mellem oktober og marts må danskerne slippe deres hunde løs på de fleste danske strande, hvilket kan være til stor glæde for strand- og vandglade hunde.

Det er dog vigtigt, at hunden er trænet til at komme, når ejeren kalder på den.

Sådan skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.

"Stranden er et populært sted at give sin hund nye oplevelser og masser af motion. Det er dog vigtigt at have fuld kontrol over hunden, da en løs og ukontrolleret hund stresser de vilde dyr langs kysten og kan skræmme andre strandgæster," siger Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse.

Tjek din lokale strand, før du slipper hunden løs

Naturstyrelsens retningslinjer er, at hunden som udgangspunkt skal være i snor, da der mange steder i Danmark også tages hensyn til andre arter.

Hunde kan stresse det vilde dyreliv eller i værste fald jage dyrene væk fra deres territorier.

Der er derfor stadig kyster, hvor reglen om, at hunde må løbe frit fra 1. oktober, ikke gælder. Derfor skal man holde øje med den lokale skiltning omkring løse hunde på sin strand.

Naturstyrelsen har mere end 250 etablerede hundeskove rundt omkring i Danmark.

I hundeskovene må hunde altid løbe uden snor, men de specifikke regler for skovene er fastsat af grundejeren.

Man bør derfor altid tjekke den lokale skiltning ved både strande og hundeskove, inden ens hunden slippes løs.

Anbefalet til dig