25. december bliver de første ledetråde afsløret i app’en fra GENI, og så starter den helt store magiske juleskattejagt i de tre byer.
”Jo flere, der deltager, desto større bliver præmiepuljen i årets største eventyr. Det er vores måde at sprede ekstra juleglæde på og gøre årets sidste dage uforglemmelige,” fortæller Kris Sørensen, manden bag GENI Danmark, der står bag skattejagterne i København, Roskilde og Odense.
”For hver 500 tilmeldinger lægger vi 10.000 kroner i præmiepuljen, som du kan være med til at finde. Du skal bruge din smartphone som din guide og vores app som dit værktøj, så kan du være med i eventyret og finde pengene.”
App’en fra GENI er indgangen til en lang række store og små skattejagter. Den er gratis at downloade fra App Store og Google Play, og så betaler man et engangsbeløb for hver af de skattejagter, man ønsker at deltage i.
Der kommer løbende nye ledetråde, og den første der finder skatten og scanner QR-koden vinder præmien.
Flere skattejagter på vej
Juleskattejagten i de tre byer er den første af en række mærkedags-skattejagter fra GENI Danmark.
Fra nytår til påske, sommer og andre højtider vil der være endnu flere muligheder for at deltage, finde præmier og skabe minder med familie og venner.
”Og det stopper ikke her, vi udvider. Når skattene er fundet, starter vi forfra med nye skattejagter i samme områder. Og snart kommer vi også ud til flere store byer i Danmark, så endnu flere kan være med i deres lokalområde,” siger Kris Sørensen.
”Det handler ikke bare om at finde og vinde store præmier, men om at komme ud på eventyr. Det mener vi, at alle har brug for, store og små. Vi skal ud at lege og have det sjovt sammen, og føle at vi er en del af noget større. Derfor har vi lavet GENI skattejagterne som alle kan være med til,” slutter manden bag Danmarks største ægte skattejagt.