'Den grønne trepart' vedtager CO2-afgift: Nu reagerer Arla

Af: Lucas Andreas

|

25/06/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Arla foods chef taler nu ud om afgiften.

Mest læste i dag

Det er vidst ikke gået manges næse forbi, at 'den grønne trepart' i øjeblikket forhandler om en ny afgift på landbruget, der kan betyde konkrete prisstigninger på varer som hakket oksekød.

Afgiften kommer i 2030 til at ligge på 300 kroner pr. ton udledt CO₂. Et bundfradrag betyder dog, at den effektive sats er på 120 kr. pr. ton.

Fra 2030 til 2035 stiger afgiften, så den i 2035 ender på 750 kr. pr. ton. Efter bundfradraget bliver det til 300 kroner.

Den konkrete afgift vil både få betydning for forbrugerne og for landbruget, og nu kommer en af de helt store fødevareproducenter, Arla, med deres besyv på afgiften.

Peder Tuborgh, CEO for Arla Foods, erklærer i en pressemeddelelse, at virksomheden allerede har formået at skære ned på sin CO2-udledning markant: "Vi har i hele Arla Foods reduceret knap 1 mio. ton CO2e på 2 år - af egen drift og ved hjælp af data, rådgivning og økonomisk incitament." Siger han og fortsætter:

"Det er positivt at der nu er en bredt forankret aftale, som giver os mulighed for at se fremad. Vi kan se tydelige aftryk fra Landbrug & Fødevarer i aftalen, og det er har gjort et stort stykke arbejde med at lande en aftale sammen med regeringen og bl.a. Danmarks Naturfredningsforening."

Arlas tilgang til den grønne omstilling inkluderer en innovativ økonomisk model, der belønner landmændene for deres bæredygtighedstiltag. "Jo flere klima- og bæredygtighedstiltag en Arla-landmand udfører, jo mere bliver han eller hun betalt for mælken," forklarer Tuborgh.

Han fortæller samtidig, at Arla ser frem til at nærlæse anbefalingerne og at følge den kommende politiske proces.

Anbefalet til dig