Sådan lød ordene fra Dennis Knudsens mor til ham.
Onsdag aften kunne man se Dennis Knudsen på skærmen, da han var gæst i Go' Aften Danmark. Her fortalte kendisfrisøren om at han har haft et alkoholmisbrug, som han har været i behandling for.
Selvom kendisfrisøren har smilet udadtil - så kæmpede han både med angst og depression bag facaden. Det blev dulmet med alkohol. Men morens ord fik ham til at indse, at det ikke var den rigtige vej frem - derfor søgte han hjælp og har i dag lagt alkoholen på hylden.
I dag er Dennis Knudsen - takket været sin mors ultimatim - tørlagt alkoholiker. Men netop ordet 'alkoholiker' synes han er svært at bruge om sig selv.
"At være alkoholiker og sætte en titel på har været rigtig svært for mig. Det er et meget voldsomt ord, så det har jeg ikke lyst til at bruge om mig selv," fortæller Dennis Knudsen der tilføjer, at mange ser en alkoholiker som "manden på bænken" - men det er faktisk slet ikke tilfældet.
Under møder hos AA - Anonyme Alkoholikere - har Dennis Knudsen nemlig oplevet at alkoholikere er helt almindelige mennesker. Dog ville Dennis Knudsen ønske, at selve ordet 'alkoholiker' kunne blive skiftet ud med et nyt ord.
Livet har fået ny mening
I dag er alkoholen lagt på hylden og Dennis Knudsen er nu far til to - Lucas på 2 år og Noah på 4 måneder.
Det betyder også, at livet har fået en helt anden mening for ham.
Begge sønner er blevet til med en ægdoner og en rugemor. Det er Dennis Knudsens amerikanske veninde der har båret begge sønner - men hun er ikke biologisk mor til dem.
I juni kunne Dennis og Lucas sætte kursen mod USA, hvor de skulle hente lillebror Noah, der kom til verden ved planlangt kejsersnit den 2. juni.
Da Dennis Knudsen kunne rejse hjem til Danmark igen med sine to drenge, delte han et billede på Instagram hvor også rugemoderen var på. Her takkede han blandt andet både hende og sønnerne.
"Tak Jerri for enu en gang at gøre mig til daddy, jeg er så lykkelig i mit liv at jeg må nive mig selv i armen," lød det.
Han sendte også sine to drenge en tak for at være i hans liv:
"Og elskede Lucas og Noah tak, tak, tak, for at I kom til verden og er guldet i mit liv."