Det koster bilister 1.500 kroner i bøde: Nu ændres reglerne, så man kan slippe for at betale

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
De nye regler ventes at træde i kraft 1. januar.

Lige nu læser andre også

Bilejere af dieselbiler, som ikke har fået monteret partikelfilter på udstødningen, bliver takseret 1.500 kroner i bøde, hvis de kører ind i en miljøzone – også selvom der er tale om akutkørsel for at komme på hospitalet.

Flere borgere har derfor fået bøde for at køre på hospitalet, fordi deres bil ikke lever op til kravene i en miljøzone.

Det vil miljøminister Magnus Heunicke nu ændre gennem et lovforslag, som han i dag fremsætter i Folketinget.

Forslaget går bl.a. på, at akutkørsel nu kan registreres som en undtagelse for kørsel i miljøzonerne uden partikelfilter, og at fristen for at registrere undtagelsen forlænges, så det kan gøres op til to dage efter.

Sådan skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

”Det er afgørende, at alle danskere har adgang til vores hospitaler, uanset hvilken bil man måtte have – det kan der ikke være to holdninger til. Derfor ændrer vi nu reglerne, så man i fremtiden kan komme på hospitalet uden at skulle bekymre sig om at skulle betale en bøde efterfølgende. Miljøzonerne er et rigtig godt initiativ, fordi de bidrager til bedre luftkvalitet i de større byer, men det skal selvfølgelig ikke være på bekostning af adgang til sundhedsvæsenet," siger Magnus Heunicke.

Miljøzonerne er indført for at reducere luftforureningen i tætbefolkede områder i de større byer.

Systemet er bygget op sådan, at et kamera tager billeder af alle biler, der kører ind, og krydstjekker det med køretøjsregisteret. Derved bliver der automatisk takserer bøder, til de bilejere, der ikke overholder kravene i miljøzonerne.

I København, Odense, Aalborg og på Frederiksberg ligger hospitaler i miljøzonerne, hvilket kan give problemer med bøder for akutkørsel til hospitalet.

Odense er blandt de fem kommuner, der har miljøzoner, og der har man oplevet udfordringer med bøder for akutkørsel i miljøzonen, hvilket rådmand i Odense Kommune Tim Vermund har rejst for miljøministeren.

Rådmand i Klima- og Miljøforvaltningen i Odense Kommune Tim Vermund siger:

”Jeg er glad for, at ministeren har lyttet og nu tager initiativ til at få ændret de firkantede regler, der har givet bøder til syge mennesker, som akut har haft brug for at komme på hospitalet," siger Tim Vermund, der er rådmand i Klima- og Miljøforvaltningen i Odense Kommune, og fortsætter:

"På den ene side bliver vi nødt til at stille krav til de biler, der kører i vores byer, så vi alle kan indånde en renere luft. Og med miljøzonen er partikelforureningen allerede faldet markant efter første år. Men på den anden side er det selvfølgelig helt afgørende, at alle har mulighed for at køre på hospitalet uden at få en bøde for at have en ældre dieselbil.”

Anbefalet til dig