Du kender nok allerede til MitID.
Det digitale identifikationssystem bliver benyttet af størstedelen af de danske borgere, når der skal logges ind på diverse tjenester, herunder netbank og e-Boks.
Selvom størstedelen af danskerne har tillid til tjenesten, er der alligevel borgere, der nægter at benytte sig af den.
Det er ikke nogen hemmelighed, at Danmark er blandt de mest digitaliserede lande i verden, og danskerne er flittige brugere af offentlige digitale løsninger som fx MitID, Digital Post, sundhed.dk og borger.dk.
Hvert år udarbejder Digitaliseringsstyrelsen i samarbejde med Danmarks Statistik og Ældre Sagen en analyse, der kortlægger danskernes brug og tillid til de digitale løsninger.
Sådan skriver Digitaliseringsministeriet i en pressemeddelelse.
I år svarer 82 procent af befolkningen, at de er meget enige eller enige i, at de har tillid til løsningerne.
Det er en stigning på 4 procentpoint sammenlignet med året før, og det er samtidig den højest målte tillid, siden man begyndte at lave målingen i 2021.
Det vidste du ikke
Det viser sig nu, at MitID sparer de danske virksomheder et hav af kroner.
Sådan skriver TV MidtVest.
En ny undersøgelse fra Erhvervsstyrelsen viser, at danske virksomheder årligt sparer omkring en halv milliard kroner takket være implementeringen af MitID, MitID Erhverv og Digital Post.
En væsentlig del af besparelserne skyldes den tidsbesparelse, som virksomhederne oplever ved at bruge MitID i stedet for det tidligere NemID-login.
Undersøgelsen fremhæver, at medarbejdere nu kan anvende deres personlige MitID til erhvervsformål, hvilket forenkler login-processen og reducerer tidsforbruget for virksomhederne betydeligt.