DMI melder om endnu en dag med skyer og snebyger – men så bliver det varmt

Af: Thea Andersen

|

14/12/2023

Nyheder
Foto: Privat
Foto: Privat
Snart bliver det varmt.

Mest læste i dag

Længes du også efter mildere temperaturer, skal du ikke vente meget længere.

For vi skal bare igennem én dag med kedeligt vintervejr, før der i morgen, fredag, igen er en chance for, at temperaturen får et nøk opad.

Det fortæller meteorolog ved DMI Henning Gisselø, der forudser, at torsdag bliver endnu en dag med skyer og enkelte slud- og snebyger.

"Endnu en dag med mange skyer og enkelte lette slud- eller snebyger. Temp omkring eller kun en smule over frysepunktet, men vinden aftager, så kulden vil ikke føles helt så barsk," skriver vejrtjenesten på det sociale medie X, der tidligere er kendt som Twitter.

Se mere om kuldeindeks her: https://dmi.dk/vejr-og-atmosfare/temaforside-kuldeindeks-og-hedeindeks

… men så bliver det varmt

Fredag stiger temperaturen til omkring fem grader, men det bliver endnu varmere. Ifølge Henning Gisselø bliver det nemlig næsten sveddryppende i weekenden, hvor det bliver op til 10 grader.

Et sådant vejrskifte medføre normalt en del nedbør, men denne gang ser det ud til, at vi slipper billigt med kun lidt regn eller slud.

"Når den milde og fugtige luft strømmer ind over den endnu kolde landoverflade, får vi dannet dis og tåge natten til fredag. Det bliver da først et stykke op ad dagen, at solen får lov til at skinne og da fortrinsvist i den vestlige del af landet," lyder det.

Anbefalet til dig