DMI med forsigtigt bud: Sådan bliver vejret Nytårsaftensdag

Af: Thea Andersen

|

28/12/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DMI kommer med et forsigtigt bud på, hvordan vejret bliver Nytårsaftensdag.

Lige nu læser andre også

Især her til morgen og formiddag er der skyet og regn mange steder. Ud på dagen er der dog mulighed for lidt sol og kun få byger. Temperaturer mellem 4 og 8 graders varme.

Resten af ugen bliver mild og blæsende. I perioder op til frisk eller hård vind og især ved Vestkysten kuling med ret kraftige vindstød. De kan natten til fredag og i løbet af fredagen nå tæt på stormstyrke.

Det skriver Meteorolog Anna Christiansson for DMI her til morgen.

Vejret Nytårsaftensdag

Vejret Nytårsaftensdag er stadig usikkert. Men et forsigtigt bud fra Meteorolog Anna Christiansson er:

"Det kan starte pænt med mulighed for lidt eller nogen sol, men efterhånden skyet vestfra og regn mange steder. Om aftenen først skyet med enkelte byger, men efterhånden ser det ud til at klare lidt op og det bliver mest tørt og til dels klart vejr. Vinden ser også ud til at gradvist at lægge sig i løbet af aftenen og natten," lyder det.

Anbefalet til dig