De næste mange dage, kommer nemlig til at byde på meget ustadigt vejr med en del regn.
Fredag starter de fleste steder overskyet med regn, som også rammer Vendsyssel og Nordøstsjælland i løbet af morgen - også Bornholm vil blive ramt fredag eftermiddag. I løbet af eftermiddagen vil de sydvestlige egne opleve mere opholdsvejr. Let til frisk vind og ved kysterne op til hård vind. Temperaturer mellem 10 og 14.
Lørdag starter med regn på Bornholm, men ellers mest tørt og skyet til resten af landet. Temperaturer mellem 12 og 15 grader. Svag til jævn vind og om natten let til frisk vind. Om natten igen regn vestfra.
Søndag skyet vejr med regn. En overgang vil det klare op vestfra med mulighed for et lille kig til solen. Temperaturer omkring 12 grader, med let til frisk vand. Om natten igen skyet og regn, med tiltagende vind, som bliver jævn til hård - ved kysterne i Vest-og Nordjylland op til kuling.
Først efter onsdag
Mandag endnu en gang skyet vejr med stedvis regn. I løbet af eftermiddagen klarer det lidt op - men fortsat med byger. Milde temperaturer helt op mellem 13 og 17 grader. Til gengæld kommer der sus i skørterne, med hård vind til kuling. Om natten tiltager vinden ved Vestjylland, hvor der kommer hård kuling og vindstød af stormstyrke, endda med risiko for stærk storm om natten.
Tirsdag lidt eller nogen sol, men fortsat også byger. Jævn til hård vind fra sydvest og ved kysterne op til kuling. Temperaturer mellem 10 og 13 grader.
Onsdag byder på nogen sol, men også byger med jævn til frisk vind. Temperaturer omkring 10 grader, mens nattens temperaturer kommer ned mellem 3 til 8 grader.
Resten af næste uge, ser ud til at byde på lidt mere stabilt vejr fra torsdag.