DMI melder om sommerlige tendenser: Så varmt bliver det

Nyheder
Foto: Shutterstock
DMI melder om sol og højere temperaturer.

Lige nu læser andre også

En blæsende dag står for døren.

Vinden vil være jævn til hård og komme fra sydøst. I blæsevejret falder bladende af træerne og vil pryde veje, fortove og græsplæner med en rød, gul og brun farvepalet.

Ellers byder vejret på masser af sol fra morgenstunden - dog vil skyer skygge for solen i løbet af dagen i Jylland.

Så på med den lidt lunere jakke og gå på opdagelse i det smukke, dog blæsende, efterårsvejr.

Sådan skriver DMI, der tilmed skriver, at det bliver bedre i løbet af ugen.

Natten til torsdag klarer det op flere steder og giver plads til en flot solnedgang og stjernekig.

Resten af ugen

Vejret i de kommende dage byder på en blanding af sol, skyer og regn.

Torsdag begynder tørt med en del sol, men senere på dagen bliver det mere skyet fra vest, hvor enkelte regnbyger kan forekomme.

Temperaturen stiger til mellem 12 og 16 grader, mens vinden vil aftage i løbet af dagen fra jævn til hård og blive let til frisk mod aften.

Om natten fortsætter det tørre vejr i øst, mens resten af landet vil opleve mere skyet vejr med stedvis regn.

Fredag byder på skyet vejr med enkelte regnbyger i perioder, men de sydøstlige og østligste egne vil opleve mest tørt vejr med lidt sol.

Temperaturerne ligger fortsat mellem 12 og 16 grader. Om aftenen vil det klare op mod øst, mens andre områder vil have mest skyet vejr.

Lørdag fortsætter tendensen med tørt og solrigt vejr mod øst, mens resten af landet får lidt sol og enkelte byger. Temperaturen topper ved 17 grader, hvorfor man nok bliver taget lidt tilbage til sommeren, når solen samtidig skinner.

Søndag følger samme mønster som de foregående dage, men en overgang regn fra vest vil nå landet sidst på dagen.

Anbefalet til dig