De næste mange dage vil et højtryk ligge syd eller sydøst for Danmark.
Det giver os rolige vindforhold og stort set tørt vejr. Stedvis kan der dog i perioder komme lidt regn eller finregn hist og her.
Skulle solen bryde frem er det om at nyde den, fordi en stor del af tiden vil det være skyet, men det bliver mildt for årstiden, og uden nattefrost.
Sådan skriver DMI.
Er du klar med regntøjet?
Produkt
Navn
Pris
Forhandler
Et fastlåst vejrmønster over en længere periode kaldes for en blokering.
Når der først er opstået en blokering i vejrmønstrene, vil store områder over lange perioder opleve højtrykspræget vejr - altså tørt vejr, mens lavtryksprægede vejr samtidigt indtræder i andre områder.
Det kommer Østgrønland til at mærke til.
Blæsende i Østgrønland
Mens Danmark får højtrykspræget vejr de næste dage, ser det mindre roligt ud i den nordlige del af rigsfællesskabet.
Et lavtryk nær Kap Farvel trækker en front op langs Østgrønland. Fronten skaber kraftig vind fra nordøst i området omkring byen Tasiilaq, og giver stor mængder nedbør til Østgrønland.
Fronten forbliver over området til og med mandag. Et kortvarigt ophold i vejret ventes tirsdag, inden næste front nærmer sig området onsdag.