DMI melder ud: Her vender sommervejret tilbage

Nyheder
Foto: Shutterstock
DMI er ikke i tvivl.

Mest læste i dag

DMI har opdateret månedsprognosen, og selvom man ikke skulle tro det, så venter sommervejret lige om hjørnet.

De kommende uger byder på en blanding af ustadigt og solrigt vejr, hvor både lavtryk og højtryk vil skiftevis dominere og præge vejrbilledet.

Den store variation betyder, at danskerne kan forvente både regnfulde dage og perioder med solskin.

I uge 28 (fra 8. til 14. juli, red.) vil vejret være præget af skiftende forhold.

Lavtryk og højtryk vil på skift dominere, hvilket medfører dage med skyer, regn og byger, som indimellem bliver afløst af tørre og solrige perioder.

Temperaturen i dagtimerne vil ligge mellem 15 og 23 grader, med de højeste temperaturer sidst på ugen. Om natten vil temperaturen typisk falde til mellem 9 og 15 grader, dog lidt varmere mod ugens slutning.

I uge 29, som begynder den 15. og slutter den 21., peger prognoserne på højere tryk over og nord for landet, hvilket betyder flere solrige og tørre dage.

Med andre ord: Her vender sommervejret tilbage.

Lavtrykkene vil hovedsageligt bevæge sig syd om Danmark, men enkelte fronter kan nå frem og bringe perioder med skyer og regn.

Dagtemperaturen vil typisk være mellem 16 og 23 grader, med enkelte varmere dage, mens nattemperaturen forventes at ligge mellem 10 og 15 grader.

I uge 30 (22. - 28. juli, red.) vil højtrykket forskyde sig mod nord, hvilket åbner for lavtryk og fronter fra vest. Det skaber mere ustadigt vejr med en blanding af skyer, regn, sol og byger.

Dagtemperaturen vil igen befinde sig mellem 16 og 23 grader, med mulighed for enkelte varmere dage, mens nattemperaturen vil være mellem 10 og 15 grader.

Samlet set kan danskerne forvente temperaturer omkring eller lidt over gennemsnittet for årstiden, mens de i en kort periode får lov at smage på sommervejret igen.

Anbefalet til dig