DMI melder om sne: Her ser det ud til at lande

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Solen forsvinder for en stund.

Lige nu læser andre også

I dag bliver danskerne budt på gråvejr med lidt regn hist og her.

Først på dagen i de nordlige egne kan stedvis slud eller måske endda tøsne gøre sin entré.

I løbet af dagen forventes tør luft at trække ind over Sjælland, og det klarer op med lidt eller måske nogen sol flere steder. Er du en af de udvalgte, som får solen at se, så gælder det om at nyde den, da den først dukker op igen på lørdag.

Sådan skriver DMI.

Torsdag og fredag

Torsdag starter forholdsvis tørt, men skyet.

I løbet af torsdag eftermiddag bevæger en front med regn - måske kortvarigt slud - sig ind over landet fra vest. I forbindelse med frontsystemet blæser det op, og der kan komme vindstød op til stormende kuling.

Ikke nok med det, så bevæger et lavtryksområde sig natten til fredag ind over Nordsøen fra vest og videre mod sydøst og forventes at passere ind over den sydligste del af Danmark.

Også her vil tilhørende fronter påvirke vejret over Danmark. Det bliver skyet, og der kommer regn, som en overgang kan være slud.

Lørdag og søndag

Stedvis vil der lidt eller nogen sol ellers skyet med enkelte regnbyger. Temperaturen vil befinde sig et sted mellem 3 og 6 graders varme, og svag til frisk vind mest fra nordvest.

Søndag kan danskerne forvente skyer og regn, der efterhånden lokalt kan være med slud.

Dagtemperaturen vil befinde sig mellem 2 og 5 grader, mens det om natten vil være mellem 1 grads frost og 4 graders varme.

Anbefalet til dig