DMI varsler: Hold dig indendørs: Der kommer regn - og masser af det

Af: Liva H.

|

28/05/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
DMI beskriver en tirsdag med store og kraftige mængder nedbør.

Lige nu læser andre også

Selvom de fleste steder oplevede en solrig eftermiddag og aften i går , kan det alligevel føles, som om sommeren er langt væk.

Det er efterhånden nogle dage siden, at vi har haft sol og temperaturer over 20 grader fra morgen til aften.

Desværre tyder intet på, at tirsdag bliver dagen, hvor det ændrer sig.

Der er nemlig lovet regn - og endda i kæmpe mængder.

Det skriver Ekstra Bladet

Der er regnvejr på menuen

Fra tidlig morgen vil store dele af landet opleve betydelige mængder regn, hvilket får DMI til at udsende varsel:

Der er risiko for skybrud!

"Der kommer et lavtryk op fra syd, som vil bringe en del nedbør med sig. Det ser ud til, at der vil falde så store mængder regn, at vi nu udsender et varsel om skybrud og kraftig regn," siger Anja Bodkoldt, vagthavende meteorolog ved DMI.

Det betyder altså, at lavtrykket bevæger sig mod midten af landet, hvilket vil sige, at Østjylland, Fyn, Lolland-Falster og Vestsjælland vil opleve de mest intense regnmængder.

Følgende områder vil blive berørt:

Tirsdagen vil være præget af regn det meste af dagen, og i de nordlige regioner kan det fortsætte helt ind til aften.

De første, der vil blive ramt, er de sydlige områder, som vil opleve regn fra tidlig morgen til omkring kl. 13.

I Nordjylland vil regnen først begynde i løbet af formiddagen men fortsætte indtil omkring kl. 20.

Herefter vil der komme en pause fra regnen, som i løbet af natten sporadisk vil blive afbrudt af byger.

Netop dét (sporadiske byger) vil også præge størstedelen af onsdagen.

Anbefalet til dig