I anledning af Ulf Pilgaards død har vi valgt at genpublicere dette gamle minde af revylegenden, der i den grad blev overrasket.
Søndag den 3. oktober 2021 var Ulf Pilgaard på scenen i Cirkusrevyen for allersidste gang. I intet mindre end 40 år havde han været en del af Cirkusrevyen, men nu var det altså slut.
En af de roller han har været mest kendt for at spille i revyen, er rollen som dronning Margrethe - og det gjorde han også den søndag.
Ulf Pilgaard fik sig dog noget af en uventet overraskelse, da der pludselig var to dronninger på scenen samtidig. Danmarks daværende majestæt, dronning Margrethe dukkede nemlig op på scenen midt under Cirkusrevyen og så blev revyveteranen ellers mundlam.
Få et rørende gensyn af de to 'dronningers' møde herunder:
Under forestillingen overrakte dronning Margrethe den dengang 80-årige skuespiller en helt særlig gave - nemlig et askebære med monogram.
Dronning Margrethes visit blev taget varmt i mod. Ulf Pilgaard smilede stort og det samme gjorde dronning Margrethe. Den store overraskelse blev også modtaget med stor begejstring blandt publikum og alle Cirkusrevyens følgere på Instagram.
"Det er fantastisk - to seje mennesker"
"Fantastisk - sikke et skulderklap til kære Ulf"
"Perfekt afslutning"
Ovenstående er blot et udpluk af de mange kommentarer, der er væltede ind på opslaget.
Og med det slutter det gode minde igen. Hvil i fred kære Ulf.