Efter stort år: I dag er en særlig dag for prins Felix

Nyheder
I anledning af prins Felix' 18-års føselsdag offentliggjorde Kongehuset dette portræt af fødselaren. Foto: Steen Brogaard / Kongehuset
Året har allerede budt på flere store oplevelser for prins Felix

Lige nu læser andre også

I dag fejrer et af Kongehusets yngre medlemmer sin 19-års fødselsdag. Selvom han lige nu går og starte i militæret, så kan Felix Henrik Valdemar Christian kalde sig både Prins til Danmark og greve af Monpezat.

Prins Joachim og grevinde Alexandras yngste søn blev født i 2002 på Rigshospitalet i København, som det er kutyme hos hoffet. Senere på året - 4. oktober - blev han døbt i Møgeltønder Kirke, da familien på daværende tidspunkt fortsat boede på Schackenborg Slot ved Tønder. Siden er prins Joachim og grevinde Alexandra som bekendt blevet skilt, men de deler fortsat forældremyndigheden over deres sønner. 

Stort år

Det har allerede været et stort år for prins Felix. Tidligere på sommeren blev prinsen student fra Gammel Hellerup Gymnasium, hvor prinsen har fulgt den samfundsfaglige linje. Han blev student efter sin eksamen i dansk, hvor han scorede sig et flot 12-tal. 

Det er dog ikke kun gode karakterer, som prins Felix har scoret. Kort tid efter prinsens studentereksamen kunne B.T. afsløre, at prinsen er kæreste med Karen Bak, som dog ikke er en af hans klassekammerater. Hun har gået på Ingrid Jespersens Gymnasieskole. 

Prins Felix bekræftede selv nyheden gennem sin presserådgiver. 

"Det er rigtigt, at jeg er kærester med Karen. Vi har set hinanden i et stykke tid," udtalte prinsen til B.T. gennem presserådgiver Helle von Wildenrath Løvgreen.

Efter sommerferien starter Felix på uddannelsen til løjtnant ved Hærens Officerskole. 

 

 

 

Anbefalet til dig