Danmarks Meteorologiske Institut har udsent en vejrprognose, som omfatter den kommende måned, hvor man skulle blive ramt af høje temperaturer, hvilket mange naturligvis velkommer med åbne arme.
Der skal nemlig ikke herske nogen tvivl om, at der er mange mennesker, der ser frem til at kunne nyde en cocktail i over 25 graders varme, mens man er sammen med venner og familie.
Men dette bliver dog hurtigt overskygget af en besked, som kommer fra en af Storbritanniens førende epidemiologer, hvor beskeden lyder, at Danmark kan risikere at blive væltet omkuld af deltavarianten.
Det skriver B.T.
Man tilføjer hertil, at det kunne ske i midten af sommerferie, hvilket fremgår i et opråb til den britiske regering i tidsskriftet The Lancet.
"Når jeg kigger på data, så ser Danmark ud til at have en eksponentiel vækst af deltavarianten. Det afspejler, hvad der sker andre steder i Europa lige nu. Delta er en variant, der meget hurtigt kan stikke helt af. Den smitter 40-70 procent mere end tidligere varianter, og sandsynligheden for at komme på hospitalet er klart større, det kan vi se på tallene fra England," fortæller epidemiolog Deepti Gurdasani til B.T.
Brevet har en lang række førende forskere bag sig som medforfattere, hvor hovedbudskabet fremgår tydeligt: Det er en katastrofe, hvis Boris Johnson genåbner England i næste uge.
Onsdag alene har England registreret mere end 50.000 tilfælde af deltavarianten, hvorfor man igen oplever, at hospitalerne bliver proppet med patienter, der er smittet med coronavirus.
Men denne gang oplever man også, at det typisk er ret unge.
"Det er afgørende, at vi nu omdefinerer, hvad det er for en sygdom, vi kæmper mod. Vi skal ikke længere tælle i antal døde, men i antal syge. For mange af de syge får alvorlige senfølger. I Storbritannien har vi nu mere end en million mennesker, der længe efter at have været syge lider af mærkelige komplikationer i hele kroppen – i organerne, i hjertet og hjernen. Det er virkelig ikke særlig betryggende. Covid-19 skal ikke længere betagnes som en luftvejslidelse, men som en sygdom, der rammer hele kroppen," siger Deepti Gurdasani.
Eksperterne skyder med skarpt mod regeringen, som de beskylder for at have forsøgt sig med at smugle flokimmunitet ind bag facaden. Her fortæller de, at hvis regeringen fortsætter med at lade deltavarianten løbe løbsk, så skal de forvente, at prisen bliver høj - særligt fordi man har at gøre med unge, ubeskyttede mennesker.
Henrik Ullum, direktør for Statens Serum Institut, har også læst artiklen, som blev bragt i The Lancet, hvorefter han bliver efterladt nikkende til de vigtige pointer, der bliver fremhævet i artiklen.
Han er nemlig overbevist om, at selvom artiklen er møntet på Storbritannien, så vil det være de selvsamme pointer, der går igen i mange andre lande, der nærmer sig et lignende problem, hvor man har at gøre med et kapløb mellem vaccineudrulning og deltavarianten.
Deltavarianten har spredt sig i hele Europa, hvor blandt andet Holland har været hårdt ramt, eftersom de havde 500 daglige tilfælde den 1. juli, som dog nu er steget til mere end 10.000 daglige tilfælde, hvilket nu har medført, at genåbninen er blevet sat på pause, hvilket regeringen tager på deres kappe.
Deepti Gurdasani fortæller derfor også, at det er vigtigt, at Europa forstår, hvad man har med at gøre - nemlig en deltavariant, der er i fremmarch.
Og hun siger også, at hun er urolig for udviklingen, man ser i Danmark.
"Efter min mening er der nu kun ganske kort tid til at forhindre, at I havner i en situation som England. Det handler om at få fat i de yngre, der helt sikkert er den befolkningsgruppe, der har bredt smitten på De Britiske Øer. I skal forsøge at forhindre store forsamlinger af mennesker og tage alle de forholdsregler, vi har lært at bruge under pandemien."