Ekspert advarer: Så møgbeskidt er din telefon

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det er værre, end du tror.

Mest læste i dag

Efteråret har snart været i gang i en måneds tid, og det er noget, der normalt kædes sammen med hyppigere forkølelser og generelt mere sygdom.

Dog er der en stor ‘bakteriebombe’, som danskerne ser ud til at glemme, når det kommer til smittekilder, de skal gardere sig imod - nemlig telefonen.

Ifølge Maria Brix Balle, der er biolog og hygiejneekspert i hygiejnevirksomheden Initial, så er telefonen faktisk så bakteriefyldt, at den er langt værre end toiletbrættet.

Det skriver Ekstra Bladet.

I denne digitale tidsalder er det sjældent, at danskerne lader telefonen ligge derhjemme, når de bevæger sig væk fra deres bolig.

Utroligt nok så er der ikke specielt mange, der gør deres telefon rent særlig ofte, selvom den virkelig kunne trænge til det.

Udover at der findes massevis af bakterier på din telefon, så er bakterierne endda farlige ifølge Maria Brix Balle, der fortæller, at det typisk er farlige bakterier - heriblandt stafylokokker og colibakterier, som kan være spor af afføring.

“Bakterierne hober sig op, og mobilen er derfor ofte mere beskidt end toiletbrættet, som bliver rengjort regelmæssigt – i gennemsnit hele 6,5 gange mere”. siger hygiejneeksperten.

Den klare melding fra eksperten lyder på, at danskerne skal huske at gøre deres telefon ren fra tid til anden, da de mange og farlige bakterier kan føre til sygdomme.

Hun peger på, at man kan tørre sin telefon med en antibakteriel klud.

Anbefalet til dig