Emilie Meng-sagen fortsætter: Nu er der nyt

Nyheder
Foto: Privat
Foto: Privat
En 32-årig mand er sigtet for mordet på Emilie Meng.

Lige nu læser andre også

Det gik ikke nogens næse forbi, da 17-årige Emilie Meng forsvandt fra Korsør den 10. juli i 2016.

Politiet meldte i forbindelse med hendes forsvinden ud, at den unge pige havde hjertesorger. Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi fortalte tilmed, at den unge pige kunne være stukket af.

Men hverken familie eller venner kunne forstå det billede, politiet tegnede af Emilie Meng, da hun altid mødte til tiden i kirkekoret og kom hjem efter en bytur.

Sådan lyder det fra bistandsadvokat for Emilie Mengs mor, Mai-Britt Storm Thygesen, i en ny dokumentar på TV 2 ØST.

“Den henvendelse som de havde til politiet var, at der var noget helt galt, og at det, at hun ikke var kommet hjem, kunne tyde på, at hun havde været udsat for en forbrydelse”, udtaler Mai-Britt Storm Thygesen i dokumentaren.

Blot fire dage efter Emilie Meng forsvandt fra jordens overflade, tog Personfarlig Kriminalitet over, og her udtalte politikredsen, at chancerne for at finde den 17-årige pige i live skrumpede.

“Jeg mener ikke, at når der er tale om en ung pige på den måde, at politiet skal tage nogen som helst chancer i forhold til at konkludere, at det ikke er noget. I den situation bør man lytte til familien og sætte alle midler ind for at finde pigen”, udtaler bistandsadvokaten videre.

Et halvt år efter Emilie Mengs forsvinden blev hun fundet ved Regnemarks Bakke nær Borup på Sjælland. På daværende tidspunkt blev der aldrig fundet en gerningsmand i sagen.

I april 2023 gjorde politiet et gennembrud i sagen, da en 32-årig mand blev anholdt for bortførelsen af en 13-årig pige.

Få uger senere blev den 32-årige mand også sigtet for drabet på Emilie Meng.

Anbefalet til dig