Man skal følge godt med, hvis man skal have styr på alle reglerne omkring kørekort.
Bare i løbet af det seneste års tid har der været flere ændringer, og det kan til tider være svært at finde rundt i.
Tidligere var det et krav, at man skulle have en lægeattest, hvis man skulle have fornyet sit kørekort, efter man er fyldt 70 år.
Sådan er reglerne ikke længere. De fleste kan således på fornyet kørekoret på Borgerservice uden lægeattest.
Når det så er sagt, så er der nogle ting, du skal være opmærksom på - for som udgangspunkt gælder dit kørekort i 15 år, men der er tilfælde, hvor gyldighedsperioden er kortere.
Indtast din nummerplade i Samlino formularen herunder, og se hurtigt og nemt om du kan spare penge på din forsikring. Det er gratis og uforpligtende. (Reklamelink)
Fik du kortet før 2013?
Det er også dit eget ansvar at få fornyet kørekortet, og her er det relevant at kigge på, hvornår dit nuværende blev udstedt.
Ifølge Rådet for Sikker Trafik vil dit kort normalt være gyldigt, til du er 70 år, hvis det er udstedt før den 19. januar 2013. Derefter må du ikke køre bil, før du har fået kortet fornyet.
Kørekortets gyldighed kan, som nævnt, også være kortere, hvis du er syg. For eksempel kan lidelser som diabetes påvirke din evne til at køre bil.
Dit ansvar
Det er dit ansvar, at du er i stand til at køre forsvarligt.
De fleste har heldigvis selvindsigt nok til at vurdere, om de er i stand til dette, men når vi bliver ældre, ændrer vores helbred sig jo også.
Derfor bør du kontakt din læge, hvis du får problemer med dit helbred. Lægen vil så vurdere, om du fortsat kan køre bil, eller om du bør stoppe.
Legen kan også udstede et såkaldt "lægeligt kørselsforbud", hvis dit helbred gør, at du ikke kan køre bil forsvarligt.