Falsk video af Kong Frederik går viralt: Vifter med palæstinensisk flag fra balkon i København.

Af: Liva H.

|

13/05/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En video, der er blevet set næsten en halv million gange siden lørdag på det sociale medie X, viser angiveligt kong Frederik vifte med et palæstinensisk flag fra en balkon i København.

Lige nu læser andre også

En video, der er blevet set næsten en halv million gange siden lørdag på det sociale medie X, viser angiveligt kong Frederik vifte med et palæstinensisk flag fra en balkon i København.

I hvert fald ifølge brugerne, der har delt videoen.

Det skriver Tv2

Imidlertid er manden på videoen ikke kong Frederik, men derimod en tilfældig person i den svenske by Malmø.

Videoen synes at være optaget under en propalæstinensisk demonstration samtidig med Eurovision-finalen lørdag, og blev først rapporteret af Berlingske.

Videoen er blevet delt tusindvis af gange af brugere, der typisk viser sympati for den palæstinensiske sag.

Blandt de der delte, var kontoen Newham Independents, som fejlagtigt beskrev det som kong Frederik X af Danmark, der vifter med et palæstinensisk flag, imens han hilser på demonstranter i København til støtte for Palæstina.

Opslaget alene er set mere end 400.000 gange.

Opstået på Reddit

Historien bag videoen begyndte på Reddit.

Shayan Sardarizadeh har på det sociale medie X delt et billede af bygningen i videoen fra Google Maps. Adressen er Slotsgatan 30, beliggende centralt i Malmø.

Flere indlæg på X har fået tilføjet en såkaldt community note.

Denne note oplyser, at personen på balkonen ikke er den danske konge, og at optagelsen er fra Malmø.

TV 2 har forsøgt at kontakte det danske kongehus for en kommentar, men kongehusets presseafdeling har endnu ikke svaret på henvendelsen.

Se opslaget på X/Twitter her:

I følge brugeren skulle dette være Kong Frederik :

Foto: X/ Shayan Sardarizadeh- skærmbillede fra opslag

Anbefalet til dig