En person bruger i gennemsnit cirka fire timer om ugen på vasketøj.
Det skriver sitet Brightside.
Selvom vaskemaskinen gør det meste af jobbet, så kan man faktisk forbedre vaskeresultatet betydeligt og spare meget tid med et enkelt trick. Det er især et tip, der henvender sig til kæledyrsejere og folk med sort tøj.
Det simple trick går i alt sin enkelhed ud på, at man lægger vådservietter ind i maskinen. Derefter puttes tøj i, og der fyldes vaskemiddel på maskinen.
Ifølge Brightside så vil vådservietterne gøre en kæmpe forskel på det endelige vaskeresultat.
Vådservietterne hjælper med at fjerne fnug og hår fra tøjet. Alle disse partikler ender på vådservietten, og derfor ser tøjet meget renere ud, og man behøver ikke stå med en fnugrulle efterfølgende.
Tricket lyder på ikke at bruge mere end 3 vådservietter i vaskemaskinen. Når tromlen begynder at rotere, blandes servietterne med tøjet og samler hår og pels.
Man bør bruge nye vådservietter til hver vask for at opnå det bedste resultat, lyder anbefalingen fra Brigtside.