Flere boligejere ramt: Snydt for penge, de havde krav på

Af: Alberte B. C.

|

07/03/2025

Nyheder
Foto: Kamil Zajaczkowski/Shutterstock
Foto: Kamil Zajaczkowski/Shutterstock
Skattevæsnets system har snydt flere boligejere

Lige nu læser andre også

Hundredvis af boligejere er blevet snydt for penge, de havde krav på, efter en fejl i Skattevæsnets system automatisk fjernede år fra deres tilbagebetaling af for meget betalt boligskat.

En fejl i en automatiseret "robot" har i omkring 700 tilfælde betydet, at boligejere ikke har fået den fulde kompensation for for meget betalt ejendomsværdiskat og grundskyld.

Fejlen er sket uden nogen manuel sagsbehandling, og konsekvensen er, at mange er blevet snydt for penge, de ellers skulle have haft retur.

Fejlen er alvorlig ifølge eksperter

Flere eksperter kalder fejlen alvorlig og systemisk.

"Det vidner om, at det er et systemisk problem, der har ramt forholdsvis mange boligejere, som bliver ramt på deres pengepung af det her," siger Rasmus Grønved Nielsen, lektor i forvaltningsret ved Københavns Universitet. Det oplyser DR.

Vurderingsstyrelsen har i en redegørelse til Folketingets Ombudsmand bekræftet, at fejlen har ført til, at skattevæsnets system automatisk har fjernet år fra tilbagebetalingsordningen – uden nogen reel begrundelse til de berørte boligejere.

Myndigheder afviser ulovligheder

Fejlen har fået Skattevæsnet til at tilbagekalde breve til de ramte boligejere.

Men de har fortsat ikke mulighed for at klage over fejlen, da en særlig undtagelsesparagraf i ejendomsvurderingsloven forhindrer det.

Vurderingsstyrelsen erkender fejlen, men afviser, at afgørelserne skulle være ulovlige.

I en skriftlig udtalelse lyder det, at "fejlen blev identificeret hurtigt", og at man nu afventer en lovændring, der skal sikre, at de berørte boligejere kan få deres penge.

Flere sager afsløret

Fejlen med robotten er ikke den eneste i tilbagebetalingssystemet.

En tidligere sag viste, at op mod 4.800 ejendomme kan være ramt af fejl, hvor boligejere er gået glip af deres retmæssige penge.

Lektor Rasmus Grønved Nielsen mener, at fejlene er så alvorlige, at hele systemet burde sættes på pause, indtil problemerne er løst.

Anbefalet til dig