Skandale under opsejling hos DSB: Ansat fyret efter brug af snedigt strøm-trick

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der ser ud til at være ikke bare én, men flere sager under opsejling.

Mest læste i dag

Flere sager om strømtyveri hos DSB har fundet vej til overfladen.

Problemet har nu fået den statsejede virksomhed til at fyre mindst en medarbejder, mens en anden sag ruller videre.

Det afslører Ekstra Bladet, der er kommet i besiddelse af en række interne mails.

Sagen, som nu har ført til fyringen af en medarbejder, omhandler en ansat hos DSB Vedligehold i Aarhus, som er blevet fanget i at udnytte et snedigt strøm-trick.

Personen har nemlig benyttet en række opsatte udendørs strømstik til at oplade sin egen private elbil. Men alt sammen på DSB's regning.

Over for Ekstra Bladet bekræfter DSB hændelsen.

"Vi kan bekræfte, at der har været en sag omkring strømtyveri på værkstedet i Aarhus, hvor medarbejderen nu er fratrådt. Men jeg er nødt til at slå det fast, at der tale om en personalesag, så jeg kan ikke gå i detaljer."

"Vi ser meget alvorligt på, at vores el og resurser bliver misbrugt, og vi betragter det som tyveri," siger underdirektør for togdrift i DSB, Jesper Bremholm.

DSB ønsker dog ikke, at hverken be- eller afkræfte, at den nu tidligere medarbejder er blevet meldt til politiet, fordi der er tale om en personalesag.

Men ifølge Ekstra Bladet kan omfanget af strømtyveriet hos DSB være endnu større end først antaget.

Ekstra Bladet er nemlig bekendt med endnu sag under opsejling i Kalundborg.

Anbefalet til dig