Sammen ønsker de to brands at inspirere folk i alle aldre til at udforske de uendelige muligheder for farverige byggeprojekter med patenterede puslespils-lignende brikker.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra VIA ritzau.
Det er første gang, at Flying Tiger Copenhagen indgår et partnerskab med en anden virksomhed omkring co-brandede produkter og emballage. Samarbejdet udspringer af et fælles ønske om at skabe engagerende og fantasifulde legeoplevelser, og de i alt otte forskellige produkter bliver lanceret online og i 638 butikker på tværs af Flying Tiger Copenhagens europæiske markeder.
Produkterne lanceres i to særligt designede kollektioner: En julekampagne der blandt andet tæller slikstokke og julehjerter, og et Above the Sky-univers hvor flyvende enhjørninger og drager vækkes til live for små børn, der øver finmotorik, men også for de mere erfarne bygherrer.
Et partnerskab rodfæstet i dansk kvalitet og ansvarlighed
"Jeg er meget begejstret for vores nye samarbejde, hvor vi får mulighed for at dele et helt nyt koncept med vores kunder. Plus-Plus’ univers med lærerigt og kreativt legetøj har en stor synergi med vores kundebase, og den nye produktserie passer perfekt til vores ambition om at skabe flere kreative, lærerige og legende oplevelser for børn, voksne og familier," siger Darryl Nash, SVP for Commercial Product & Design hos Flying Tiger Copenhagen.
Kommerciel direktør hos Plus-Plus, Gabriel Sturm, uddyber: "Samarbejde med Flying Tiger Copenhagen føles som et perfekt match for os – både hvad angår produkter og værdier. Det er samtidig en stor ære at samarbejde med et brand af denne størrelse, som har så bred international rækkevidde. Vi glæder os derfor utrolig meget til at få vores produkter ind på mange nye markeder, hvilket gør samarbejdet til en sand milepæl for os."
Hele kollektionen er danskproduceret til de højeste standarder inden for produktsikkerhed og kvalitetskontrol, ligesom den er fri for ftalater, fuldt genanvendelig og opfylder certificerede legetøjssikkerhedsstandarder.
Produkterne vil være tilgængelige i Flying Tiger Copenhagens europæiske butikker og online på flyingtiger.com i to drops mellem uge 40 og 42.