Føtex har aldrig nævnt det: Særligt syn i ny butik vækker opsigt

Nyheder
Foto: Privat
Foto: Privat
Føtex har ikke meldt noget ud omkring det syn, der møder kunderne, når de træder ind i den nye Føtex Go-butik.

Lige nu læser andre også

I går introducerede Føtex sit helt nye koncept 'Føtex Go' i Aarhus.

Her ventede der kunderne en helt anden oplevelse end den de er vant til, når de lægger vejen forbi Føtex.

Den nye butik er nemlig betjeningsløs og har åbent hele døgnet, hvor målet er indlysende er, at gøre indkøbsturen endnu hurtigere og lettere for kunden:

"Vores nye butik skal ses som lysende eksempel på det, vi ønsker i Salling Group. At bruge nyeste teknologi og muligheder til at opfylde vores kunders ønsker og behov, som de ikke finder andre steder i landet," siger Anders Hagh ifølge en pressemeddelelse fra Salling Group.

"Vi ønsker hele tiden at skubbe på udviklingen, så vores kunder nemmere og hurtigere kan klare deres indkøb. Vi tror på, at teknologien og den udvidede åbningstid vil appellere til rigtig mange kunder, der står og mangler basale varer i køleskabet – også udenfor normal åbningstid."

Den betjeningsløse butik, som er den første af sin slags i Danmark, skal ses som et supplement til Føtex’ øvrige varehuse.

I de første uger vil der være en naturlig indkøringsperiode, hvorfor der vil være personale tilstede i butikken, som står klar til at hjælpe, hvis kunderne har spørgsmål eller oplever uforudsete problemer.

Det kan Nyheder.dk skrive under på, da vi på åbningsdagen besøgte butikken for at få en snak med flere af de ansatte om det nye koncept.

Sådan fungerer det

Da redaktionen besøgte supermarkedet kunne det hurtigt konstateres, at loftet ikke ser ud som lofterne i landets øvrige supermarkeder.

I Føtex Go-butikken sidder der nemlig hele 95 kameraer, som registrerer enhver bevægelse i den 120 kvadratmeter store butik.

I samarbejde med techvirksomheden AIFI er den nye Føtex-butik nemlig klar med en kamerateknologi, der aldrig før er blevet benyttet på det danske dagligvaremarked.

Helt konkret så scanner man sit betalingskort ved indgangen, hvorefter man nemt og frit kan forlade butikken efter indkøb.

Med andre ord skal du blot handle, som du plejer, men når indkøbsturen er færdig, så trykker du bare på den grønne knap, hvorefter døren åbner.

Derefter kan du forlade butikken.

Du kan se nogle af de 95 kameraer på billedet herunder.

Foto: Privat

Anbefalet til dig