Den 4. juni vedtog Folketinget en ny lov, og nu hangler kritikken ned over beslutningen.
Det er ikke nogen hemmelighed, at flere danskere har haft problemer med at få enderne til at hænge sammen som følge af den voldsomme inflation i 2022.
Alligevel har Folketinget besluttet sig for at hæve gebyret fra 313 kroner til 1.295 kroner for alle autorisationsansøgninger for sundhedsfaglige.
En stigning på næsten 1.000 kroner.
Harun Demirtas, der er 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd, har lavet et længere skriv på Facebook, hvor han kaster lys over de problemer, han ser i den nye lov.
Han starter opslaget ud med at beskrive, hvad den nye lov går ud på, og derefter påpeger han, at politikernes argument for at vedtage den nye lov er tyndt:
"Politikerne mener, at der er alt for mange udenlandsk uddannede sundhedspersoner, der søger ind i det danske sundhedsvæsen, og at administrationen koster mange penge", skriver de og fortsætter:
"Tænk, at politikerne først inviterer udenlandske kolleger ind for at aflaste de danske medarbejdere, og bagefter belaster dem økonomisk gang på gang."
"Det betyder, at alle de studerende, der i disse uger har udsigt til at blive færdige, skal betale et højt beløb med deres sidste SU!!! Kun fordi der mangler finansiering af regeringens politik om at rekruttere flere udenlandske i sundhedsvæsenet. Det er helt uhørt!", lyder det fra en tydeligt frustreret 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd.
Har kæmpet imod loven
Harun Demirtas skriver videre, at Dansk Sygeplejeråd - sammen med flere aktører - har kæmpet mod loven. Det har dog ikke været nok til at få den stoppet:
"Vi har sammen med Sygeplejestuderendes Landssammenslutning kæmpet for at stoppe dette, endda sammen med flere andre organisationer som Danske Bioanalytikere - dbio. Men desværre er loven vedtaget."
Hvis du er blandt dem, der rammes af den nye lov, så er der dog glædeligt nyt til dig. Du har nemlig mulighed for at få det forhøjede gebyr betalt:
"Derfor har jeg brug for, at I hjælper mig med at informere studerende, der dimitterer i disse dage, om dette. Hvis studerende, der har udsigt til at dimittere i disse dage/uger, søger om autorisation inden den 1. juli, kan de nemlig slippe for at betale det høje gebyr!", lyder det.
Du kan læse hele opslaget herunder.