Forbrugerøkonom fra Sydbank deler 3 geniale sparetips, som kun få danskere kender

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Sparetips bliver modtaget med åbne arme af danskerne i disse tider.

Mest læste i dag

Hvis der er noget, danskerne kan nyde gavn af i disse tider, så er det sparetips, der kan gøre hverdagen en smule lettere.

På trods af at næsten alt er blevet dyrere, ønsker mange danskere alligevel at trække stikket og tage på ferie af og til.

Det gør en smule mere ondt på pengepungen, end det har gjort i de tidligere år, men Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom fra Sydbank, har nu delt sine tre allerbedste måder at spare penge på rejsen på.

Det skriver B.T.

Første sparetip

Det er ikke nogen hemmelighed, at skolernes ferier generelt set er dyrere, end hvis man rejser et par uger før eller efter, de løber af stablen.

Dog er det ikke altid lige let at hive børnene ud af skolen, og til netop dem, der rejser i skolernes ferieuger, har Ann Lehmann Erichsen et godt tip, der ifølge hende har sparet folk flere tusinde kroner:

“De store rejsebureauer har også svenske og norske hjemmesider. I Sverige og Norge holder de ikke efterårs- og vinterferie i de samme uger. Og man kan altså lovligt og frit booke sin ferie herigennem og spare penge.”

Tippet er meget simpelt, da det blot kræver, at du skriver dit ønskede rejsebureau ind i din browser og slutter med .no eller .se i stedet for .dk.

Andet tip

Næste gang du skal købe flybilletter til din rejse, kan du spare penge, hvis du tjekker flere lufthavne for den ønskede rute:

“Alt efter hvor du bor i landet, kan det være billigere enten at flyve fra Hamborg Lufthavn eller Sturup Lufthavn i Malmø, hvis du er villig til at køre lidt længere i bil.”

Dertil skal det selvfølgelig gøres op, at de mange kilometer i bilen kan svare sig, da brændstof naturligvis ikke er gratis.

Tredje tip

Hvis du skal til Sverige, skal du være ekstra opmærksom på afgifter over Øresund, da der faktisk er nemme penge at spare.

Har du booket en flyvetur fra Sverige, kan du nemlig modregne broens afgift.

ØresundGO koster 349 kroner på årlig basis, og når man har det, så koster en tur 170 kroner hver vej. 

Da en tur/retur ville koste 880, hvis man ikke var medlem, tjener man altså allerede det årlige medlemsskab hjem, da man via ØresundGO ville betale 799 kroner for sin første tur/retur.

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Kvinde lægger 2 opvasketabs i vaskemaskinen - og se så magien ske Flere danskere har oplevet problemet, og det kan løses med denne simple metode.

Anbefalet til dig