Formodet gerningsmand fra Field's accepterer

Af: Thea Andersen

|

19/07/2022

Den 22-årige etnisk dansker har valgt at acceptere fortsat varetægtsfængsling, oplyser specialanklager Søren Harbo ifølge B.T.

Lige nu læser andre også

Den 3. juli spredte en 22-årig etnisk dansker skræk og rædsel blandt den danske befolkning, da han bevæbnet med en riffel begyndte at affyre skud mod tilfælde personer i storcentret Field's på Amager.

Denne tragiske episode kostede flere livet, heriblandt en 47-årig mand samt en dreng og en pige på begge 17 år.

Herudover blev otte personer såret af skud, hvor flere af dem var i kritisk tilsand.

Da Københavns Politi kommer derud, får de pågrebet den mistænkte i umiddelbar nærhed af Field's. Dagen efter blev han varetægtsfængslet, og retten bestemte, at den 22-årige - som en start - skulle fængsles frem til den 28. juli.

Nu er der nyt om den tragedien.

Specialanklager Søren Harbo har netop fortalt, at den formodet gerningsmands advokat har meddelt, at man ikke ønsker et retsmøde på dagen, men at den 22-årige frivilligt accepterer fortsat fængsling.

Det skriver B.T.

Det er tidligere kommet frem, at den pågældende gerningsmand var psykisk syg.

Derfor har man valgt at fængsle i surrogat, så han opholder sig på en lukket psykiatrisk afdeling fremfor et klassisk fængsel.

Ved grundlovsforhøret valgte dommeren i Københavns Byret at lukke dørene, hvorfor mange af sagens oplysninger stadig er ukendt for offentligheden.

Men ifølge B.T. besluttede retten, at der er et behov for en fuld mentalundersøgelse af den formodet gerningsmand. Denne undersøgelse vil afgøre, om han kan straffes, eller om han i givet fald skal idømmes en psykiatrisk foranstaltning, i fald han kendes skyldig.

Anbefalet til dig