Gælder 300.000 pensionister: Modtager 25.700 kroner i januar måned

Trods generel privatøkonomisk medvind er andelen af danskere, som har svært ved at få pengene til at række, den samme i år som i 2023.

Det viser Danmarks Statistiks årlige levevilkårsundersøgelse, som netop er offentliggjort.

Her er andelen af danskere, som angiver, at de har svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til, på 13 procent i år.

Det er den højeste andel i statistikkens levetid og samme andel som sidste år. I 2022 var andelen 10 procent. Andelen faldt støt fra 12 procent i 2014 til 8 procent i 2021.

Sådan skriver Sampension i en pressemeddelelse, som Nyheder24 har fået tilsendt.

”2022 og 2023 var nogle hårde år for danskernes privatøkonomi med først tårnhøj inflation og herefter markante rentestigninger. Billedet har dog været lysere i år. Her har der samlet set været fremgang i reallønnen, beskæftigelsen har nået nye højder, og samtidig er pilen begyndt at pege nedad for renterne. Alligevel ser vi, at andelen, der har svært ved at få de økonomiske ender til at mødes, er uændret,” siger Helle Dalsgaard, der er chefrådgiver i Sampension.

Lys fremtid

Markant flere ser dog positivt på de privatøkonomiske udsigter for 2025.

Således viser levevilkårsundersøgelsen, at 28,5 procent af husstandene forventer en stigning i husstandens indkomst de kommende 12 måneder, mens 9 procent forventer et fald. Til sammenligning var de andele hhv. 24,8 procent og 9 procent sidste år.

”Man skal passe på med at spå om fremtiden, og derfor er det heller ikke til at forudsige om, hvorvidt danskernes syn på de privatøkonomiske udsigter for næste år kommer til at holde stik. Men der kan alt andet lige være mere privatøkonomisk medvind i vente for mange danskere i 2025, som forventeligt vil byde på bl.a. lavere renter og fortsat stigende realløn,” lyder det fra Helle Dalsgaard.

Den nye levevilkårsundersøgelse viser desuden, at det er blandt pensionisterne, at færrest har problemer med at få pengene til at række.

Således angiver 6,9 procent af folkepensionisterne, at de har svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til, hvilket bl.a. er lavere end blandt beskæftigede, hvor andelen er 8,5 procent.

”Mange pensionister herhjemme er godt stillet økonomisk, hvor kombinationen af egen pensionsopsparing, folkepension og ATP er med til at sikre dem en fornuftig indkomst i pensionstilværelsen. Men det er samtidig vigtigt at huske på, at det ikke gælder for alle, og at der er grupper af pensionister, som af forskellige årsager ikke har sparet ret meget op i løbet af arbejdslivet,” siger Helle Dalsgaard.

”Samlet set har pensionisterne endnu ikke helt indhentet det tab af købekraft, som de oplevede ifm. inflationskrisen. Her er det dog værd at bemærke, at der i 2025 er udsigt til det største løft i folkepensionen i 15 år, ligesom at de 300.000 pensionister, som modtager ældrechecken, også kan se frem til en betydelig stigning i ældrechecken i januar,” siger Helle Dalsgaard.

Stigninger venter i 2025

Folkepensionen stiger med 3,9 procent i 2025.

Det betyder helt konkret, at for en enlig folkepensionist, der får fuldt pensionstillæg, stiger den samlede årlige folkepension (grundbeløb og pensionstillæg) med cirka 7.000 kroner i det nye år.

For en folkepensionist, som er gift eller samboende, og som får fuldt pensionstillæg, lyder stigningen på 5.160 kroner i det nye år.   

Ældrechecken forhøjes fra årsskiftet permanent med op til 5.000 kroner. Sammen med den årlige regulering af den nuværende ældrecheck giver det en samlet forhøjelse på op til 5.800 kroner, hvilket er den største stigning i ældrechecken i mere end 10 år.

I 2025 udgør den samlede ældrecheck, som udbetales i januar, således 25.700 kroner mod 19.900 kroner i 2024.