Glædeligt nyt til disse danskere: Store skattelettelser på vej

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er skattelettelser på vej mod en stor gruppe danskere.

Lige nu læser andre også

En lang række danskere har god grund til at juble.

Regeringen har fremlagt et nyt skatteudspil, der sigter mod at fritage unge under 18 år fra at betale det almindelige arbejdsmarkedsbidrag på 8 procent.

Ændringen har potentiale til at gøre det mere attraktivt for unge at tage fritidsarbejde, da de vil kunne beholde en større del af deres indtjening.

Det skriver Finans.dk.

Skattelettelsen falder på et tørt sted, så de unge kan se, at det kan betale sig at tage et ekstraarbejde:

"Det er et fint forslag, for de unge kan se, at det kan betale sig at tage et ekstraarbejde. De første ca. 50.000 kr. er skattefrie, svarende til frikortet", lyder det fra Søren Bech, der er skatteekspert i PwC.

Selvom besparelsen ved fjernelsen af arbejdsmarkedsbidraget ved første øjekast synes lig med de 8 procent, viser beregninger fra PwC, at det reelle tal er lidt lavere.

Det skyldes den måde, skatten beregnes på. For eksempel, hvis en indkomst er på 100 kroner, trækkes 8 kroner fra som arbejdsmarkedsbidrag. Herefter beregnes skatten på den resterende indkomst, hvilket medfører, at den samlede skat inklusive arbejdsmarkedsbidraget er cirka 41,5 procent.

Uden arbejdsmarkedsbidraget vil skatten i stedet være 36,41 procent af den fulde indkomst, hvilket giver en skattebesparelse på lidt over 5 kroner.

Når beskæftigelsesfradraget på 10,65 procent også tages i betragtning, falder skatteprocenten yderligere til omkring 34 procent, dog med variationer afhængigt af kommune.

Anbefalet til dig