Han blev skudt tre gange af politiet, da han trak en kniv: Nu sigtes han for drabsforsøg mod betjente

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Han trak en kniv og blev med ét skudt af politiet.

Lige nu læser andre også

Lørdag morgen blev en mand skudt af Københavns Vestegns Politi, da han trak en kniv.

Ifølge Københavns Vestegns Politi blev skuddet affyret mod en mand i 30'erne, da de rykkede ud til en adresse i Tyrens Kvarter i Ballerup klokken 06.49 lørdag morgen.

Om der blev affyret et eller flere skud, ønskede DUP indledningsvist ikke at oplyse, men siden er det kommet frem, at der blev affyret tre skud.

Det hedder blot, at det er sket i forbindelse med en såkaldt politiforretning - og det kan dække over alverdens situationer.

Og nu bliver skidt til værre for manden.

Det er nemlig blevet besluttet, at manden skal siges for at have forsøgt at dræbe to betjente med kniven.

Den 30-årige mand kan ikke selv være til stede ved retsmødet, da han er ved at blive opereret på et hospital.

I hans fravær kom det dog frem, at han kastede om sig med alvorlige trusler.

"Jeg slår jer ihjel," skal manden have sagt på en adresse i Tyrens Kvarter i Ballerup.

Ifølge politiets sigtelse trådte han med en kniv i hånden flere skridt frem mod de to betjente, der var blevet tilkaldt.

De valgte at afgive skud. Hvor mange, der ramte, oplyses ikke ved retsmødet, der holdes bag lukkede døre.

Der findes en lydoptagelse af optrinnet. Tilsyneladende var en kvinde, der kender manden godt, til stede, og hun oplevede, hvad der skete.

Mandens forsvarer siger i retsmødet, at klienten nægter sig skyldig. 

Anbefalet til dig