Har du set det? Kæmpe MobilePay-ændring kan nu mærkes i appen

Nyheder
Foto: Privat
En stor ændring er nu trådt i kraft i MobilePay-appen.

Mest læste i dag

"Snart lancerer vi en ny MobilePay-app, og derfor er vi begyndt at rydde lidt op. Vi starter d. 19. februar, hvor (...)".

Sådan skriver MobilePay på deres egen hjemmeside.

Den hurtige læser har allerede nu bemærket, at det i dag er den 20. februar, og at oprydningsarbejdet i appen blev sat i gang i går. Det betyder altså, at en stor ændring netop er trådt i kraft i din MobilePay-app.

Fra i går - mandag den 19. februar - blev noget nemlig helt anderledes. Sagen er den, at der er blevet gjort et nyt tiltag i henhold til 'anmodninger', som går ud på, at samtlige af de anmodninger, man har, vil blive slettet af MobilePay selv efter syv dage.

Og det skal du vænne dig til - for sådan bliver det fremadrettet, skriver MobilePay også på deres hjemmeside. Førhen kunne anmodninger få lov til at ligge for evigt, hvis man blot ignorerede eller overså dem, men det er slut nu.

MobilePay har også delt nyheden på Facebook.

Her er der dog flere, der ytrer sin utilfredshed med den store ændring, skriver B.T., som har fundet tre eksempler på netop det.

  • "Det er virkelig en dårlig idé. Jeg har svært ved overhovedet at finde en god grund."

  • "Det er da en virkelig dårlig idé. Der kan ofte godt gå over en uge på grund af lavvande i kassen hos den anmodede."

  • "Nogle gange har man for eksempel ikke pengene til at betale lige med det samme, og venter sjovt nok på, at man får løn med udgangen af måneden."

Herunder kan du se MobilePays opslag på Facebook.

Kommende opdatering

Det er ikke gået nogens næse forbi, at MobilePay har annonceret en omfattende sikkerhedsopdatering til foråret, som bringer markante ændringer for brugerne.

Opdateringen tilfører tre nye nøglefunktioner, som skal forbedre sikkerheden og gennemsigtigheden i finansielle transaktioner.

Disse ændringer omfatter en begrænsning af appens brug til én enhed ad gangen, en ny funktion til at blokere andre brugere, samt en signifikant ændring i brug af aliasser.

Anbefalet til dig