Har du tænkt over det? Mobilepay-detalje kan redde dig fra at blive snydt

Nyheder
Foto: Privat
Foto: Privat
Alarmklokkerne bør ringe, hvis du oplever det.

Mest læste i dag

I går - onsdag - blev en 25-årig mand fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers af anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.

Den unge mand er sigtet for flere bedrageriforhold, og af sigtelsen fremgår det, at han under et falsk navn har sat koncert- og festivalbilletter til salg på Facebook.

Når han så modtog penge fra køberne, afbrød han kontakten uden at sende billetterne, hvilket i løbet af maj og juni sikrede han omtrent 20.000 kroner.

Sådan skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Østjyllands Politi mistænker den 25-årige for at stå bag flere lignende forhold og efterforsker nu sagen nærmere. Desværre modtager dansk politi løbende mange anmeldelser om lignende svindel med billetter. 

Politiet deler gode råd

For at undgå snyd anbefaler politiet at benytte billetudbydernes officielle salgskanaler og godkendte resale-tjenester.

Hvis du vælger at købe billetter fra en privatperson, er det vigtigt at sikre sammenhæng i sælgers oplysninger.

Tjek for eksempel om sælger bruger samme navn og billede på tværs af forskellige platforme som Facebook, DBA og MobilePay.

Vær også opmærksom på, hvis sælgeren ikke har MobilePay og derfor beder dig overføre penge til en ven eller familiemedlem. Denne detalje kan være et tegn på, at sælger ønsker at skjule sin identitet.

Til slut anbefales det, at man gennemgår sælgers Facebook-profil nøje. En profil, der er oprettet for nyligt, har få venner, eller mangler et profilbillede og andre vigtige informationer, kan være et tegn på, at profilen er falsk.

Anbefalet til dig