Har været længe ventet: Her træder nye parkeringsregler i kraft

Nyheder
Foto: Privat
Foto: Privat
I næsten to år har borgere kæmpet for at få reglerne ændret.

Lige nu læser andre også

Som bilist skal man konstant være opmærksom.

Det gælder naturligvis, når man befinder sig på vejene, men det gælder i den grad også, når det kommer til at holde sig opdateret omkring nye regler, der træder i kraft - og det sker nu.

Debatten om parkeringsforholdene i Ringsted har længe fyldt meget i bybilledet. Kritikken har især været rettet mod parkeringsselskabet P-Nord og de tidsbegrænsede parkeringsregler, som mange mener er alt for stramme.

Efter to års kamp har kommunen nu besluttet at ændre parkeringsreglerne.

Gælder i et år

Ændringen indebærer, at den tidsbegrænsede parkering i centrum af Ringsted forlænges fra en / to timer til tre timer og gælder i en prøveperiode på et år.

Initiativet bliver taget imod med åbne arme af de lokale erhvervsdrivende. Marianne Boksa, der er indehaver af frisørsalonen Con Amore, forklarer, hvordan de nye regler kan forbedre kundernes oplevelse:

"Jeg har tit haft kunder, der skulle skynde sig ud til deres bil. Er du til frisør eller inde at prøve briller eller tøj, så er en time hurtig brugt, og er du på café er en time næsten ikke nok," udtaler hun.

Ikke klar før nu

Borgmester Klaus Hansen (V) erkender, at det har taget tid at imødekomme ønskerne fra de erhvervsdrivende:

"Vi har ikke rigtig været klar til det. For vi har valgt først at udvide antallet af parkeringspladser uden tidsbegrænsning," forklarer han.

Selvom der nu er blevet lyttet til ønsket om længere parkeringstid, vil kommunen dog fortsat beholde P-Nord til at håndhæve reglerne.

Hvis prøveperioden viser sig at være en succes, kan det betyde, at reglerne bliver ændret permanent i Ringsted.

Anbefalet til dig