Det kom som et chok for mange, da det kom frem, at Janni og Karsten Ree skulle skilles.
Efter 11 år sammen, hvor de sidste ni år blev tilbragt som mand og kone, er kærligheden brast mellem den 79-årige milliardær og den tidligere forsidefrue.
Nyheden om deres skilsmisse har fået massiv opmærksomhed i medierne, og offentligheden har fulgt nøje med i deres opbrud.
Mens Janni Ree har været åben og delt sine følelser omkring bruddet med offentligheden, har Karsten Ree valgt en mere tilbagetrukken tilgang og forblevet tavs uden at kommentere på sagen.
Siden offentliggørelsen af skilsmissen har Janni Ree fået en ny kæreste - advokaten Jeppe Stokholm - og han er så småt også begyndt at deltage i et interview hist og her.
Sådan skriver HER & NU.
Han har blandt andet medvirket i podcasten 'Marcus og Realitypanelet', hvor han har forklaret, hvorfor han ikke længere er Jannis rådgiver:
"Jeg har fra dag ét sagt, at det vil jeg ikke have noget med at gøre. Fordi jeg elsker Janni, vi er sammen, og det skal vi have sammen, det skal ikke være noget jura, der skal diskuteres henover køkkenbordet," siger han og fortsætter:
"Det startede jo med, at Janni kom til mig og skulle have noget hjælp til noget skat, men i takt med, at vi forelskede os, kunne jeg også mærke, at der var noget professionel distance, hvor jeg var nødt til at sige 'Janni, jeg vil rigtig gerne hjælpe dig med at finde nogle gode advokater, som kan hjælpe dig herfra', og så kan vi to bare hygge os."
Han tilføjer afslutningsvist, at han er ked af det på Jannis vegne over, at skilsmissen er 'kørt af sporet'.