Mange danskere bruger dagligt mange minutter bag rattet på en bil, men alligevel er det de færreste, der kender til en særlig knap, som man finder bagerst i den firehjulede.
Grunden til at den 'ukendte' knap nu får opmærksomhed er, at en TikTok-bruger har vist omverdenen den skjulte knap i en video, der har taget internettet med storm.
Det skriver The Mirror.
I den virale video viser TikTok-brugeren den knap, der potentielt kan redde liv, hvis du en dag bliver taget til fange i en bil.
Videoen, som er set flere tusinde gange og har fået folk til at tabe kæben, kan ses i bunden af artiklen.
Knappens eneste, men ret nyttige, funktion er, at den kan åbne et bagagerum indefra, så man kan slippe ud, hvis man af den ene eller den anden grund er fanget bagerst i en bil.
Det er dog værd at nævne, at knappen ikke findes i alle biler.
Den findes i mange moderne biler, men det er altså ikke en selvfølge, at den findes bagerst i din egen. Det kan du dog hurtigt tjekke, når du er færdig med at læse denne artikel.
Selvom der ikke er mange, der kender til knappen, så skyldes det ikke, at den er gemt væk. Den sidder nemlig helt centralt på bagklappens inderside.
Hvis du er en af dem, der altid har undret dig over, at man ikke kan åbne bagagerummet indefra, så har du altså nu fået svaret.
I videoen herunder kan du se, hvordan knappen ser ud.