Hold øje med e-Boks: Disse danskere kan se frem til en 'dyr hilsen'

Af: Liva H.

|

12/09/2024

Nyheder
Foto: Dagens.dk
Foto: Dagens.dk
Det meddeler politiet i en pressemeddelelse.

Lige nu læser andre også

Du bør holde øje med din e-Boks, for i den kommende tid kan der dukke en særlig besked fra politiet op. De har nemlig haft ekstra fokus på trafikken og nøje overvåget flere danske bilister på vejene. For mange har det resulteret i en dyr "hilsen".

I løbet af blot tre dage på en mindre strækning af Østjyske Motorvej har næsten 1.000 bilister fået en bøde for at køre for stærkt. Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet har i uge 35 og 36 haft særligt fokus på motorvejsstrækningen syd for Vejle, da det er et område, hvor mange bilister ifølge politiets erfaring ofte kører for hurtigt. Resultaterne fra kontrolaktionerne bekræftede mistanken – alt for mange kørte for hurtigt.

På den første dag af kontrollen, den 27. august, blev hastighederne målt i nordgående retning hen over eftermiddagen. Her blev 605 bilister fanget i at overskride den tilladte hastighedsgrænse på 110 km/t.

Kontrollen fortsatte den 6. september, hvor målingerne blev rykket tre kilometer tættere på Vejlefjordbroen og foretaget om formiddagen og den tidlige eftermiddag. På denne dag blev 314 bilister målt til at køre for stærkt.

På den tredje dag, i nattetimerne fra den 7. til 8. september, blev trafikken i sydgående retning overvåget. Selvom færre biler kørte på vejen på dette tidspunkt, kørte 76 bilister alligevel over den tilladte hastighed på 120 km/t.

En af de værste fartsyndere blev målt til vanvittige 229 km/t, hvilket nu er under efterforskning.

I alt resulterede kontrollen i, at 995 bilister modtog en bøde, der som minimum beløber sig til 1.200 kroner for hastighedsforseelserne.

Anbefalet til dig