Hvis du er medlem af Sygeforsikringen "danmark", bør du læse dette

Nyheder
Foto: Sygeforsikringen "danmark"
Medlemmer hos Sygeforsikringen "danmark" skal nu spidse ører.

Lige nu læser andre også

Medlemmer hos Sygeforsikringen "danmark" skal tage sig i agt.

Det er ikke nogen hemmelighed, at svindelnumre på internettet er steget i takt med, at stort set alt bevæger sig i en mere digital retning. 

Og nu er Sygeforsikringen "danmark" blevet det seneste offer for netop dette, da svindlere bruger forfalskede e-mails til at lokke følsomme oplysninger ud af intetanende medlemmer.

Med en overbevisende efterligning af selskabets logo og en mail, der på overfladen ser legitim ud, prøver svindlere at lokke uskyldige borgere i fælden.

Det har fået sygeforsikringen til at udsende en advarsel på appen 'Mit digitale selvforsvar', hvor de skriver, at modtagerne under ingen omstændigheder skal klikke på de tilsendte links.

De skriver videre, at de aldrig ville bede dig om at foretage en handling uden at bede dig om at logge ind på sygeforsikring.dk.

Advarslen lyder således:

"Der bliver sendt flere forskellige falske e-mails og sms'er ud, hvor afsender ser ud til at være Sygeforsikringen ''danmark''.

Benyt ALDRIG de links, der kan være i disse e-mails eller sms'er.

De ligner, men er falske. ''danmark'' beder dig ALTID om at logge ind på sygeforsikring.dk, hvis vi skal bruge oplysninger fra dig eller har udbetalt tilskud.

Her et par af de versioner, der er i omløb."

Foto: Mit digitale selvforsvar

Anbefalet til dig