I takt med at sprog og teknologi udvikler sig, ser vi, at flere gamle ord og udtryk er ved at forsvinde fra den daglige tale. Ord som pausefisk, båndsalat og telefax har næsten ikke længere nogen plads i moderne dansk, og yngre generationer kender ofte ikke betydningen af dem. Det skriver Alt.dk.
Et af de ord, der skaber undren blandt yngre, er pausefisk. Tidligere blev dette udtryk brugt til at beskrive de små animationer, der kunne ses på tv-skærmen, mens der var pause mellem programmer. I dag, hvor tv-udsendelser kører uafbrudt, er der ikke længere plads til sådanne pauser – og dermed heller ikke behov for pausefisk. Ligeledes er båndsalat, der stammer fra kassettebånd, et begreb, som mange ikke længere kan relatere sig til, da digitale medier har overtaget vores musikafspilning.
Ifølge Michael Nguyen fra Dansk Sprognævn er det vanskeligt at fastslå præcis, hvorfor bestemte ord forsvinder, men han påpeger, at det ofte skyldes, at de betegner noget forældet eller sjældent. For eksempel er husmorafløser og kassettebånd forsvundet, da de ikke længere har relevans i den moderne verden.
Selvom det danske sprog er i konstant udvikling, mener Michael Nguyen, at forståelsen af gamle ord kan føre til misforståelser mellem afsender og modtager. Det er dog muligt at afklare betydningen ved at spørge ind til ordet.
Der er mange ord, vi ikke bruger så ofte længere, men som stadig kunne have deres plads i sproget. Eksempler som kålhøgen (en person, der pralende udtrykker sig), brødflov (lille sult) og galimatias (sludder) er blot nogle af de gamle udtryk, der stadig har potentiale til at komme tilbage og give sproget mere farve og karakter.
