I dag er det 23 år siden: Så store menneskelige og økonomiske konsekvenser havde 9/11

Af: Liva H.

|

11/09/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det forfærdelige angreb har ikke kun kostet mange menneskeliv men har også været utrolig dyrt.

Lige nu læser andre også

Dagen den 11. september 2001 markerer en af de mest tragiske hændelser i nyere historie, da terrororganisationen al-Qaeda kaprede fire passagerfly og styrede to af dem direkte ind i World Trade Centers ikoniske tvillingetårne i New York. Begge tårne kollapsede efter henholdsvis 56 og 102 minutter som følge af brande forårsaget af sammenstødet og eksplosionen fra flybrændstoffet. Angrebet kostede flere tusinde mennesker livet og efterlod en dyb indvirkning på både USA og verden som helhed - og det gør det stadig efter 23 år.

Så meget kostede 9/11

For angrebet på USA den 11. september 2001 har ikke kun haft store menneskelige omkostninger, men også enorme økonomiske konsekvenser, som har kostet landet mange milliarder kroner.

Ifølge en analyse fra New York Times beløber de økonomiske udgifter sig til cirka 3.300 milliarder dollars, svarende til omkring 17.787 milliarder danske kroner.

Tabet måtte ikke være forgæves- USA med massivt modsvar

Al-Qaedas angreb på de ikoniske tvillingetårne i New York City havde store konsekvenser for USA. Som modsvar iværksatte landet en massiv indsats, hvor målet var klart: For hver dollar, som al-Qaeda brugte på at planlægge og udføre angrebet, ville USA bruge 6,6 millioner dollars i deres respons. Dette omfattede blandt andet krigserklæringer mod Afghanistan og senere Irak. Samtidig blev der investeret store ressourcer i at opspore og eliminere al-Qaedas leder, Osama bin Laden, hvilket gjorde krigen mod terror til et centralt tema i 00’erne.

Selvom Osama bin Laden nu er død, og USA gradvist har trukket sig ud af både Irak og Afghanistan, fortsætter de økonomiske omkostninger med at stige. Historiker og ekspert i amerikansk sikkerhedspolitik, David Rothkopf, udtaler, at USA stadig kæmper med de langvarige konsekvenser af angrebet. "Vi fik et traume og lever nu med posttraumatisk stress, som vi forsøger at helbrede ved at kaste uendelige ressourcer efter det," påpegede han (David red.).

Selvom det er svært at sætte præcise tal på de totale omkostninger, har New York Times' undersøgelse baseret sig på statistikker, økonomiske analyser og forskningsdata. Blandt de største udgifter er otte milliarder dollars til World Trade Center og fem milliarder dollars til behandling af ofrene, der blev syge efter angrebet. Derudover har den generelle frygt for at flyve efter 11. september kostet den amerikanske økonomi yderligere 39 milliarder dollars.

Krigen i Irak alene har kostet USA omkring 803 milliarder dollars – dobbelt så meget som krigen i Afghanistan. Desuden viser beregninger, at USA fortsat ville bruge 55 milliarder dollars på Irakkrigen og yderligere 200 milliarder for at afslutte missionen i Afghanistan.

Anbefalet til dig