Der er løbet meget vand i åen hos Janni og Karsten Ree, siden det kom frem, at de skulle skilles.
Efter 11 år sammen, hvor de sidste ni år blev tilbragt som mand og kone, er kærligheden brast mellem den 79-årige milliardær og den tidligere forsidefrue.
Nyheden om deres skilsmisse har fået masser af opmærksomhed i medierne, og offentligheden har fulgt nøje med i deres opbrud.
Mens Janni har været åben og delt sine følelser omkring bruddet med offentligheden, har Karsten valgt en mere tilbagetrukken tilgang og kommenteret sagen ganske lidt.
Kort tid efter bruddet blev det offentliggjort, at Janni havde fundet kærligheden igen med advokaten, Jeppe Stokholm.
I efterårsferien var parret - sammen med Jeppes 11-årige søn - taget et smut til Tyrkiet. Selvom der var afslapning på programmet, så var der en særlig grund til, at valget faldt på netop Alanya:
"Jeg er taget til Alanya, fordi jeg har fundet en samarbejdspartner, Kristian, som bl.a. har en aftale med Day One-resortet, og vi skal lave nogle workshops fremadrettet og noget professionel networking. Så det er både pleasure and business," har Janni tidligere udtalt til Ekstra Bladet.
Jeppe skal med
Jeppe har allerede fået en forsmag på jetsetlivet og deltaget i flere af Jannis offentlige optrædener, blandt andet på den røde løber.
Nu skriver SE og HØR, at den tidligere forsidefrue godt kunne tænke sig at få sin nye partner med på skærmen.
Men tænker han egentlig om at skulle på tv?
"Jeg følger med. Det er Janni, der er stjernen, og jeg har det fint med at være anden eller tredje violin, der spiller med," siger Jeppe i SE og HØRs podcast 'Sladderministeriet'.
Om det nye par får et program, vil tiden vise - men det er i hvert fald ikke udelukket.