Janni Ree deler trist meddelelse: "Det værst tænkelige er sket"

Nyheder
Foto: Jonathan Damslund/Ritzau Scanpix
Den nye forsidefrue glemmer nok ikke episoden lige foreløbig.

Lige nu læser andre også

Et kort øjebliks uopmærksomhed kan få fatale konsekvenser.

Det kan Janni Ree og kæresten, Jeppe Stokholm, skrive under på.

For nylig ankom de nemlig til Schweiz, hvor Jeppe bor, efter en længere køretur, men det, der skulle have været en hurtig afstigning fra bilen, endte i et rystende øjeblik, da parrets hund, Lola, pludselig blev trukket med af bilen.

Hendes lange hundesnor sad fast i bildøren, og da Jeppe startede bilen, opstod der panik hos den tidligere forsidefrue.

Sådan skriver Alt.

"Det værst tænkelige er sket for Lola. Vi er ankommet til Schweiz og skal ud af bilen i en fart, da Jeppe skal ned og handle inden butikkerne lukker. Jeg stiger ud af bilen og får lukket døren, men Lolas lange hundesnor har sat sig fast i døren," skriver Janni i et Instagram-opslag.

"Jeppe starter bilen uden at se, at Lolas snor hænger fast i døren, jeg skriger "stop, stop". Hele min krop stivner, og jeg når at tænke, at nu mister jeg Lola. Men så stopper Jeppe, og er selv i chok," tilføjer hun.

Heldigvis reagerede Jeppe hurtigt, inden situationen udviklede sig yderligere.

Lola slap uden brækkede knogler, men hendes poter tog skade. Ifølge Janni blødte Lolas trædepuder voldsomt og måtte renses og forbindes på dyrehospitalet.

Ulykken har ikke bare efterladt fysiske spor på Lola; den har også sat sig i Janni, der nok ikke glemmer det rystende syn lige foreløbig.

Nu advarer hun sine følgere mod de lange hundesnore, der i et splitsekund kan føre til farlige situationer, når man har travlt eller er distraheret.

Janni og Jeppe er rystede, men taknemmelige for, at ulykken ikke endte værre.

Anbefalet til dig