Diamanter er noget, der gør flere kvinder bløde i knæene.
Men Janni Ree er heller ikke som 'alle de andre', og hun er heller ikke bange for at sige sin mening.
Det kan hendes kæreste, Jeppe Stokholm, nu skrive under på, efter han forsøgte at forkæle sin partner på hendes 55-års fødselsdag.
Det skriver SE og HØR.
Janni, som i øjeblikket er yderst aktuel med udgivelsen af sin bog, som eksmanden, Karsten Ree, vil sætte en stopper for, fik nemlig et par eksklusive diamantøreringe af Jeppe.
Kort efter at have pakket gaven op, gjorde hun det klart, at smykket ikke var noget for hende.
Ved bogreceptionen for hendes nye udgivelse 'Evig Diva', som fandt sted på Bellahøjgaard i København, afslørede Jeppe over for SE og HØR, at øreringene nu skal byttes.
Han tager det dog ikke alt for tungt.
"Hun har sine holdninger. Det er helt fint med mig. Der er ikke så meget at sige til det. Jeg går ikke så meget op i gaver, men det er vigtigt for mig, at Janni har det godt," siger han.
At Janni ved, hvad hun vil have – eller ikke vil have – kommer næppe bag på dem, der har fulgt hende gennem årene.
Og Jeppe? Han tager det med oprejst pande og erkender, at han må i tænkeboks til næste år.
Giver ikke op
Forleden stod det klart, at politiet ikke vil rejse tiltale i de 49 anklager om psykisk og fysisk vold, som Janni har rettet mod Karsten - og det vil hun ikke finde sig i.
Det kunne SE og HØR oplyse.
"Vi klager over politiets afgørelse til statsadvokaten. Der er en urimelig afgørelse, og jeg har beviser for det," lød det fra Janni kort efter afgørelsen.
Du kan læse meget mere om ovenstående i artiklen herunder.