Siden det kom frem, at Janni og Karsten Ree skulle skilles, er der løbet meget vand i åen.
Efter 11 år sammen, hvor de sidste ni år blev tilbragt som mand og kone, er kærligheden brast mellem den 79-årige milliardær og den tidligere forsidefrue.
Nyheden om deres skilsmisse har fået massiv opmærksomhed i medierne, og offentligheden har fulgt nøje med i deres opbrud.
Mens Janni Ree har været åben og delt sine følelser omkring bruddet med offentligheden, har Karsten Ree valgt en mere tilbagetrukken tilgang og forblevet tavs uden at kommentere på sagen.
Der har efterhånden været stille i et stykke tid, men nu har en ny afsløring set dagens lys.
Det skriver SE & HØR.
Den 22. oktober skal Janni afhøres af politiet, og selvom hun er nervøs for det kommende møde, er hun fast besluttet på at få afsluttet sagen.
"Jeg skal afhøres omkring Karstens vold mod mig. Jeg er lidt nervøs, for det er jo ikke rart at tale om," fortæller hun til SE og HØR.
Trods den alvorlige situation har Janni valgt at nyde en ferie i Tyrkiet med sin nye kæreste, Jeppe Stokholm, og hans søn, for at få lidt afstand til de turbulente begivenheder derhjemme.
Alvorlige anklager
Det opsigtsvækkende brud har ikke blot handlet om personlige forskelligheder, men også om alvorlige anklager, herunder beskyldninger om vold.
Også Karsten har været i kontakt med politiet.
I et nyligt interview på YouTube-kanalen Granturismo Cars, fortæller Karsten, at han har haft besøg af politiet.
Dog undlader han at uddybe, om besøget var relateret til voldsanklagerne fra Janni.
Mens politiets efterforskning er i gang, og afhøringerne nærmer sig, fortsætter offentligheden med at følge med i det populære pars skilsmisse.
Hvordan sagen vil udvikle sig, og hvilke konsekvenser anklagerne får, står stadig hen i det uvisse.