Jeannette oplever stort problem med kontanter: Det sker på ugentlig basis

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Jeannette deler nu sine frustrationer.

Lige nu læser andre også

Fredensborg Boghandel står over for et stort problem med kontanter.

Mens de fysiske penge strømmer ind, er det nemlig blevet en kamp af få dem sat ind i banken.

For butikschefen, Jeannette Andersen, er det blevet en daglig udfordring, der sætter boghandlens drift på prøve.

For nylig skete der noget, der fik bægeret til at flyde over, og nu deler hun sine frustrationer med B.T.

"Jeg havde talt vores penge op og var klar til at køre dem til banken, og så ringer jeg til Jyske Bank, som siger, 'i Hørsolm tager de kontanter'," siger hun og tilføjer:

"Da jeg så kommer til Hørsholm, tager de kun sedlerne. Så efter først at have siddet i telefonkø i lang tid, skulle jeg altså til at køre et helt andet sted hen."

Jeannette forklarer videre, at problemet med kontanterne bliver en ekstra stor byrde, da boghandlen er en andelsforening, der er drevet af lokalsamfundets ildsjæle, hvorfor de ikke har de store ressourcer til at håndtere sådanne udfordringer.

Hun påpeger, at butikken er pålagt at tage imod kontanter, men at bankene selv bestemmer.

Jyske Bank svarer igen

Ifølge Jyske Banks presse- og kommunikationsrådgiver, Thomas Ross, er der dog en god forklaring på, hvorfor banken ikke bare tager imod de kontanter, der kommer ind ad døren.

Han forklarer, at der er en faldende efterspørgsel på møntoptælling, og at det ikke kan betale sig at have en mønttæller i samtlige filialer.

I den konkrete situation peger Thomas Ross på, at de har en mønttæller i Hillerød, som ikke ligger langt fra Fredensborg.

Anbefalet til dig