Den seneste tid har ikke været nem for den tidligere TV 2-vært Jens Gaardbo. I midten af december stod det klart, at en gammel sag satte en stopper for Jens Gaardbos tid på TV2 News.
TV 2 foretog en kulturundersøgelse på stationen, der blandt andet viste, at Jens Gaardbo i sin tid som TV2's nyhedschef i årene 1997 til 2003 udviste dårlig dømmekraft.
Foto: Tajmer.dk.
“Det er ganske vist længe siden, og tiden var en anden. Men jeg er enig i, at der var eksempler på dårlig dømmekraft, og at jeg i visse tilfælde opførte mig forkert. Det var ikke i overensstemmelse med den værdighed, der bør være i jobbet som leder – eller i jobbet som et af stationens ansigter udadtil. Det tager jeg nu ansvaret for og konsekvensen af,” udtalte Jens Gaardbo til B.T.
Gået fra hinanden
I januar kom det frem, at Jens Gaardbo og hustruen, Pernille Gaardbo, som han har været gift med siden 1996, er gået fra hinanden. Han lagde ikke skjul på, at fyringen fra TV 2 ikke gjorde privatlivet nemmere.
"Når det så er sagt, så har alt dette naturligvis ramt os og vores familie meget hårdt. Det har haft store følelsesmæssige omkostninger for os. Nu har vi brug for tid hver for sig, men også til at opbygge en ny relation mellem os," lød det til B.T tilbage i midten af januar.
Nu er tiden så kommet til at sælge villalejligheden og sige farvel til boligen, hvor han har boet med Pernille Gaardbo. Det er på Instagram, at Jens Gaardbo fortæller, at lejligheden er sat til salg.
“Skal man, så skal man. Lejlighed til salg,” skriver han til opslaget, hvor man kan se billeder af villalejligheden.
Det er ejendomsmæglerkæden Estate, der hjælper parret med at få solgt lejligheden, og der er allerede underskrevet en købsaftale. Du kan se billeder af villalejligheden ved Øresund her.