Det er ikke nogen hemmelighed, at JYSK er én af de helt store spillere på møbelmarkedet i Danmark.
De har hele 112 butikker spredt ud over hele landet, men inden længe lukker samtlige af dem.
Det er nemlig ikke kun deres kunder, virksomheder behandler godt; det er også deres personale.
Sådan skriver B.T.
Den 16. november afholder JYSK sin årlige medarbejderfest i Danmark, hvor ansatte fra hele landet samles i Odense for at fejre et år med hårdt arbejde.
Har du husket din julesweater?
Produkt
Navn
Pris
Forhandler
Et sådant arrangement har været en fast del af møbelkædens kultur i mange år, og det indebærer, at mange af kædens butikker lukker tidligere den dag, mens de holder helt lukket dagen efter.
"Vi holder fest om lørdagen, hvor flere af butikkerne lukker tidligere på dagen, så folk kan nå med til festen i Odense. Og så er der lukket dagen efter," siger kommunikationsdirektør i JYSK, Åse Andersson.
Koster det hvide ud af øjnene
Det er ikke kun i Danmark, at JYSK forkæler sine medarbejdere med store fester. I Norge og Sverige afholdes der nemlig lignende arrangementer.
I Norge lukker 108 butikker den 26. oktober, hvor 1.200 ansatte fejres - og det er ikke helt billigt.
"Vi bruger et tocifret millionbeløb på arrangementet. Formålet er, at vi vil investere i vores medarbejdere og takke dem for deres indsats," lyder meldingen fra Martina Pohjanen, der er chef i JYSK Norge.
Sverige følger trop den 9. november, hvor en stor fest bliver afholdt i Göteborg.
Ifølge Sandra Martinsson, der er kommunikationschef for JYSK Sverige, er der allerede over 1.300 tilmeldte til festlighederne.