Jyske Bank har løsningen på MitID-fejl: Dette skal du gøre

Nyheder
Foto: PR
Foto: PR
Nu har banken meldt ud, hvad du skal gøre, hvis MitID melder om en særlig fejl.

Lige nu læser andre også

Hvis du før er stødt på fejlen med MitID, hvor der står 'Mobilbank blev ikke installeret', så er du nok ikke den eneste.

Dog behøver du ikke lede længere efter en løsning, da Jyske Bank på deres hjemmeside skriver, hvordan du løser problemet.

Hvis du bruger iOS, skal sikkerhedsindstillingerne tillade privat datatrafik. Desuden skal du sikre dig, at begge enheder er på samme WiFi-netværk - eller installere MitID på den mobil eller tablet, som du ønsker at installere mobilbanken på.

Baggrund

Når du installerer mobilbankappen og forsøger at logge ind for første gang, skal du anvende dit MitID. Af hensyn til sikkerheden foretages en kontrol for at verificere, om det MitID, der bruges til at godkende i appen, befinder sig på samme netværk som mobilbankappen selv.

Denne foranstaltning er implementeret med det formål at reducere risikoen for, at dit MitID eventuelt kan blive misbrugt til at oprette en mobilbank i dit navn et helt andet sted i verden.

Sådan gør du, hvis du bruger iPhone eller iPad

Du skal sikre dig, at sikkerhedsindstillingerne ikke tillader privat datatrafik:

  1. Åbn appen "Indstillinger".

  2. Tryk på dit navn.

  3. Tryk på "iCloud".

  4. Tryk på "Privat datatrafik".

  5. Slå fluebenet ud for "Privat datatrafik" fra.

Så snart du er kommet i gang med at bruge mobilbanken, kan du slå "Privat datatrafik" til igen, hvis du ønsker det.

Desuden skal du gøre dette, hvis dit problem ikke er løst

Vælg en af de to løsninger nedenfor. Det er lige meget, hvilken løsning du vælger. Så vælg den, det er lettest for dig at komme i mål med.

Løsning 1
Sørg for at begge enheder er tilsluttet det samme WiFi-netværk. Det vil ikke virke, hvis de begge er på mobildata.

Løsning 2
Installér MitID appen på den mobil eller tablet, hvor du forsøger at installere mobilbanken.

Anbefalet til dig